Søvn er en stor del af livet. Vi sover godt og vel 1/3 af døgnets 24 timer. Efter en lang dag lægger vi os i sengen og falder i søvn…det er bare ikke alle, for hvem det går så let. Mange har svært ved at falde i søvn og får derfor ikke sovet nok om natten. I længden kan det blive ret hårdt – og meget usundt for både krop og sind. Er du en af dem, der lider af søvnbesvær?

 Find frem til årsagen bag dit søvnbesvær

Som oftest er der en grund til, at du har svært ved at falde i søvn. Måske har du fået opbygget dig nogle dårlige vaner, eller måske er der nogle ting i dit liv, som går dig på og skaber bekymringer. Når du opsøger en psykolog på grund af søvnbesvær, er det bl.a. dette, psykologen hjælper dig med at finde ud af: Hvorfor du ikke kan sove om natten. Og du får hjælp til at lære at tackle, hvad end det er, som skaber problemerne omkring din søvn.

Med hjælp fra en psykolog kan du slippe af med dit søvnbesvær, uden du behøver at bruge medicin. En god og effektiv metode til at bekæmpe søvnløshed er Kognitiv Adfærdsterapi for Søvnløshed (CBti). Ved dette hjælper psykologen dig til ændringer i din adfærd og psyke, så du igen kan få sovet om natten. Metoden med Kognitiv Adfærdsterapi for søvnløshed har hjulpet mange mennesker ud af deres søvnbesvær. Måske kan den også hjælpe dig. Læs mere om psykologhjælp grundet søvnbesvær og CBti-behandlingsmetoden.

Genfind energien og overskuddet

Gennem en behandling for søvnløshed lærer du dig selv bedre at kende og får et bedre kendskab til, hvordan du og din krop fungerer. Du får mere ro og balance i krop og i sind. Det er din mulighed for at udvikle dig og få energien og overskuddet tilbage i hverdagen.

Det er ikke rart, når man har problemer med at sove. Hvis det står på i en længere periode, kan det ødelægge en del: Det kan blive svært at passe arbejdet, privatlivet og finde glæde og energi. Det er også derfor, at det er vigtigt at få gjort noget ved det, hvis du oplever søvnbesvær.